Kobbermøllens historie

I det år 1602 den danske konge og hertug af Slesvig og Holsten Christian IV lod bygge et hammerværk til metalforarbejdning i Kruså. Hammerværket blev drevet af vandkraft. Råmaterialerne kunne leveres med skib fra havnebyen Flensborg, og de fremstillede varer kunne transporteres videre. Kobbermøllen udviklede sig efterhånden til et kobber- og messingværk, som omkring 1800 var det største industrianlæg i hertugdømmet Slesvig og et af de største i det danske kongerige. Kobber, senere messing, blev forarbejdet til metalplader og rør, f.eks. til den danske flåde og kobbertage, men også til redskaber som spande, lysestager, pander osv. Det overlevede overgangen fra dansk til tysk administration og begge verdenskrige. Kobberværket oplevede sin storhedstid i året 1914 med over 200 arbejdere. Fabrikken gik 1962 i konkurs.

• 1628 Kobbermøllen blev ødelagt i Trediveårskrigen og genopbygget i de følgende år.
• 1644
  Stedet blev ødelagt af svenskerne under Torstensson-fejden og senere genopbygget.
• 1657 Kobbermøllen ødelægges igen under Karl-Gustav-krigene og genopbygges af mølleren Hans Dencker.
• 1687 Hilmar von Lutten overtager møllen
• 1747 Hildemar Thor Straten overtager arbejdet
• 1766 Josias Thor Straten overtager arbejdet
• 1802 Josias thor Straten II fortsætter arbejdet
• 1830 Kongelige privilegier forlænges ikke længere
• 1842 F. Görrisen og JJ Danielsen overtager arbejdet
• 1857 Brødrene Schmidt og G. Dittmann og CC Danielsen overtager kobberfabrikken.
• 1864 regionen kommer under Preussen
• 1871 Dampkraft introduceres
• 1885 Friedrich Raben bliver ejer af kobberfabrikken
• 1889 Fabrikken bliver omdøbt til Krusauer Kupfer- und Messingfabrik AG.
• 1914–18 Fabrikken bliver en del af den tyske våbenindustri
• 1919 Fabrikken bliver et GmbH (selskab med begrænset ansvar) med hjemsted i Hamborg.
• 1920 Befolkningen stemmer på Tyskland
• 1939–1945 Kobbermøllen er en del af den tyske rustningsindustri under Anden Verdenskrig
• 1962 Kobberfabrik går konkurs